Om os

DKK godkendt opdrætter af dværgschnauzer sort/sølv

Vores historie

Kennel Frisenborg er et lille kvalitetsopdræt af dværgschnauzere sort/sølv etableret i 2005. Vi er godkendt af DKK og har masser af erfaring og uddannelse bag os. Her kan du læse vores historie i korte træk.

Vores første dværgschnauzer hed Hans og flyttede ind hos os i 1996. Vi forelskede os omgående i racen og inden vi havde set os om, havde vi tre hanner, som vi elskede at være sammen med. Én gik vi på udstilling med, én til agility og én tredje til spor. Det fortæller noget om, hvor alsidige dværgschnauzere er.

I 2000 flyttede vi alle på landet. Hundeholdet blev udvidet med en tæve og endnu en han og efterhånden fik vi lyst til selv at opdrætte hvalpe. Kennelnavnet blev erhvervet og Kennel Frisenborgs første kuld hvalpe blev født i 2007. Sidenhen er endnu 11 hvalpekuld kommet til verden.

Avlsarbejde

I avlen lægger vi vægt på sundhed både fysisk og mentalt, sådan at vore hundehvalpe får den bedst tænkelige start i livet. Hvalpene vokser op som familiehunde, og vi lægger stor vægt på socialisering i de første vigtige uger, hvalpene bor hos os.

Du kan møde alle vores hvalpekuld her…

Bred erfaring og uddannelse

For bedst muligt at kunne tage vare på vore hunde, har jeg uddannet mig og taget kurser hos Dansk Kennelklub bl.a. Opdrætteruddannelsen og Overbygningen, Basisuddannelse og Adfærds- og håndteringskursus samt Hundeholderuddannelsen. 

I årenes løb har jeg trænet alle hundene. Jeg har især kastet mig over agility, der er en sport både hund og ejer kan have stor fornøjelse af. Som det sidste nye har vi dyrket sportræning; en sport som ligger lige for, når man har en dværgschnauzer og som virkelig tænder hundens instinkter.

Scroll to Top