Frisenborg’s Bolette (Venga) – Dansk Rally Champion

Det første af tre certifikat i rally ekspertklassen opnåde Venga allerede i 2013 og efter to års pause var et af målene i 2015 for Jenny og Venga at prøve at tage de resterende certifikat.Under forårets forsøg virkede Venga trykket og slet ikke glad på rallybanen og målet virkede nærmeste uopnåeligt.

Makkerpar valgte at holde pause fra rally under hele agilitysæsonen (fra mitten af april til midten af september) og så satsede de hele butikken…

I oktober var det lige ved og næsten da de opnåede 94 point på Fyn. Det positive var dog, at det var en meget glad Venga der gik hele banen og som havde haft 97 point, hvis ikke lige det var fordi hun skulle pudse det ene øje på ærespladsen.

I november kom de stærkt tilbage, først opnåede de 98 point og blev dagens 3. vinder den 14/11 i Vamdrup og den 21/11 blev de igen dagens 3. vinder,  denne gang med 97 point i Spøttrup og dermed opnåede Venga – Frisenborg’s Bolette sin 8. championtitel – Dansk Rally Champion. Stort tillykke til ekvipagen fra en meget stolt opdrætter.

Venga Rally champion 1

Scroll to Top